Europa sætter stopper for amerikansk triumftog i Ryder Cup

– USA, USA, USA, rungede det fra tilskuerne på Hazeltine National Golf Club i Minnesota, da Ryder Cup-værterne fra USA fredag gav Europa en lektion i foursomes.

I fredagens afsluttende fire fourballs fik de europæiske spillere dog lagt en dæmper på hjemmepublikummets begejstring ved at vinde tre af matcherne.

Efter førstedagen er stillingen nu 5-3 til USA, der senest vandt Ryder Cup i 2008. Turneringen spilles hvert andet år.

Europas forsvarende Ryder Cup-vindere tabte alle de første fire matcher, efter at Jordan Spieth og Patrick Reed havde iværksat den amerikanske superstart med en sikker sejr over Justin Rose og Henrik Stenson.

Den fulgte USA’s efterfølgende tre foursomes op på med sejre på stribe.

Phil Mickelson og Rickie Fowler tog den sidste med en god slutspurt, efter at de havde været bagud med to huller med fire tilbage at spille.

På sidste hul havde Rory McIlroy, som spillede sammen med Andy Sullivan, muligheden for at sikre Europa uafgjort i matchen. Det krævede, at han sænkede et langt put.

Da McIlroy gik frem til bolden, råbte en tilskuer fra mængden:

– Lad en amerikaner tage det.

Tilråbet var langtfra god golftone, men var meget sigende for udviklingen på banen. Rory McIlroy sænkede ikke puttet, og således var Europa bagud 0-4.

Amerikanerne formåede ikke at fortsætte stimen af sejre i fredagens afsluttende fourballs. Der spilles igen to-mod-to, men hver spiller benytter kun sin egen bold. Når hullet afsluttes, er det den bedste score blandt de fire spillere, som vinder hullet.

Justin Rose og Henrik Stenson var blandt de par, som sikrede point til Europa ved at få revanche for formiddagens nederlag til Jordan Spieth og Patrick Reed. Og hævnen er sød.

– Vi spillede pænt denne morgen. Vi fik bare ikke nogen putts i, siger Stenson.

– Derfor var det endnu mere dejligt at slå de fyre, du tabte til i morges. Det er helt sikkert, siger svenskeren ifølge Reuters.

De to andre sejre for Europa stod det rent spanske par Sergio García og Rafa Cabrera-Bello for samt nordireren Rory McIlroy, der var sat sammen med Ryder Cup-debutanten Thomas Pieters fra Belgien.

Det var for øvrigt Pieters, der i august vandt Made in Denmark-turneringen i Nordjylland.

Lørdag spilles der igen otte matcher, før Ryder Cup rundes af med 12 singler søndag.

/ritzau/

Magnussen forbedrer sig ved sidste træning i Malaysia

Renault har fået bedre styr på sine racere forud for lørdagens kvalifikation til Malaysias grandprix.

I den sidste træning forud for kvalifikationen, weekendens tredje træning, blev danske Kevin Magnussen nummer 16, mens Renault-kollega Jolyon Palmer blev nummer 14.

For Magnussens vedkommende var det weekendens bedste træning efter en kaotisk fredag, hvor hans racer brød i brand i første træning, mens han blev nummer 19 ud af 22 kørere i anden træning.

Selv om briten Palmer var hurtigere end Magnussen, var det kun marginalt.

Lidt mere end en tiendedel af et sekund skilte de to kørere på deres hurtigste omgang, hvilket er en klar forbedring for Magnussen, der var syv tiendedele af et sekund langsommere end Palmer ved fredagens anden træning.

Den forsvarende Formel 1-verdensmester, Lewis Hamilton (Mercedes), var træningens hurtigste lørdag, teenageren Max Verstappen (Red Bull) blev nummer to, mens Nico Rosberg (Mercedes) blev treer.

Lørdagens kvalifikation i Kuala Lumpur begynder klokken 11 dansk tid.

/ritzau/

Institut for Menneskerettigheder: Danmark kan udfordre konvention for at få udvist flere

– Vi er til grin.

Sådan lød en af de mange vrede kommentarer fra politikere på Christiansborg, efter at Højesteret i maj fastslog, at den seriekriminelle kroatiske statsborger Gimi Levakovic ikke kan udvises.

For flere partier var det uforståeligt, at Levakovic fik lov til at blive i Danmark efter mere end 20 domme for vold, afpresning, trusler og vidnetrusler, vold mod myndighedspersoner, besiddelse af våben, tyveri og tricktyveri begået over for ældre medborgere og falsk forklaring over for retten.

Men de danske politikere har mulighed for at forsøge at imødegå lignende domme i fremtiden. Også uden at træde ud af nogen konvention.

Det vurderer Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Han peger på, at Danmark kan prøve at påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i sager som Gimi Levakovics. Men det kræver, at politikerne går længere, end man hidtil har gjort:

– Hvis Danmark ønsker at påvirke Menneskerettighedsdomstolens praksis, så må man vedtage noget lovgivning, som har til formål at skubbe til kanten af konventionen, siger Jonas Christoffersen.

I dag bestræber de danske domstole sig på at udvise udlændinge, med mindre det ret sikkert er i strid med konventionerne.

Men politikerne kan vælge at vedtage en lov, som siger til Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen, at den nuværende praksis efter politikernes opfattelse giver for lidt råderum til at udvise.

Og i forlængelse af det skal loven sige, at politikerne gerne vil stramme den nationale praksis, så flere bliver udvist fra Danmark. Også selv om det måske er i strid med konventionen.

De danske politikere må ifølge Jonas Christoffersen være meget præcise i forhold til, hvor man ønsker stramninger, så det står klart, hvor man ønsker at komme i dialog med domstolen i Strasbourg.

Har vi nogen grund til at tro, at domstolene vil lytte?

– Det kommer helt an på, hvor langt ud over kanten, politikerne vil gå. Men der er i Europarådet fokus på, at Menneskerettighedsdomstolen skal komme i bedre dialog med de 47 forskellige medlemslande. Det er en dialog, der også foregår via dommene fra de nationale højesteretter.

– Altså, man har fokus på, at de højeste nationale domstole er med til at påvirke Menneskerettighedsdomstolens praksis. Og man taler om, at det er godt, hvis det sker.

– Derfor kan man på ingen måde afvise, at det kan påvirke Menneskerettighedsdomstolen i en strammere retning, siger Jonas Christoffersen.

Han påpeger, at der allerede i dag er mange eksempler på, at domstolens praksis bliver påvirket af nationale domme.

– Nogle lande vælger at sige til Domstolen: Vi ved godt, at det her ser usædvanligt ud i forhold til jeres praksis, men vi synes, det er den rigtige måde at gøre det på. Og vi opfordrer jer til at gentænke praksis.

– Og det har nogle gange haft succes ved Menneskerettighedsdomstolen, som rent faktisk ændrer sin praksis, siger Jonas Christoffersen.

I Levakovic-sagen var det dog ud over menneskerettighedskonventionen også EU’s opholdsdirektiv, som forhindrede en udvisning. Så Højesteret vil måske også skulle i dialog med EU-Domstolen.

Det sker konkret ved at spørge EU-Domstolen, om EU-retten kan fortolkes på en nye måde, hvis det er nødvendigt i en konkret sag.

Politikeren, der velvidende gik ind i rollen som forræder: Forfatteren Birgithe Kosovic er dykket ned i besættelsestidens historie, og skriver et tobindsværk om statsminister Erik Scavenius

[unable to retrieve full-text content]

Kinesisk mand gik amok og dræber forældre og 17 naboer

En kinesisk mand har tilstået, at det er ham, som har dræbt 19 mennesker i en landsby efter et skænderi med sine forældre om penge.

Det skriver de kinesiske medier.

Gerningsmanden Yang Qingpei har fortalt politiet, at han myrdede sine forældre, efter han var vendt tilbage til sin fødeby Yema i den bjergrige provins Yunnan.

Han havde krævet at få penge af sine forældre, skriver nyhedsbureauet Xinhua.

Efter at have slået sine forældre ihjel forsøgte han at dække over sin forbrydelse ved at skille sig af med alle vidner. Det gik ud over 17 naboer, heriblandt flere børn.

De blev alle fundet døde torsdag morgen i deres hjem. Det yngste af ofrene var tre år, det ældste 72 år.

Gerningsmanden er født i 1998.

På en video, der florerer på internettet, kan man se svært bevæbnede politifolk, der går under i landsbyens gader, mens en ung mand i jeans ligger på jorden i håndjern.

Avis: Kerry ville sætte militæret ind i Syrien

På lydoptagelse siger USA’s udenrigsminister, at han tabte intern kamp om at bruge magt i Syrien.

Ungarske demonstranter håber på stor boykot af folkeafstemning

Ungarn skal stemme ja eller nej til EU’s flygtningekvoter i morgen.

Californien giver tilladelse til test af ægte førerløse biler

I første omgang er det dog kun to specifikke steder, der må køres robotkørsel.

Udlejere afviser flygtninge i Ungarn

Boligmangel, sprogkundskaber og ingen understøttelse er de tre største problemer for flygtninge, der har fået asyl i Ungarn.

DF til kommuner: Læs vejledningen for 225-timersreglen

Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer om året, men reglen administreres forskelligt.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami